Jungiansk analyse set ift. andre udviklingsforløb

Som uddannet både NLP practitioner og executive coach (ud over min cand.merc.) ved jeg, at coaching virker. Samtidig er det min erfaring, at vi mennesker kan hænge fast i mønstre – adfærd, tanker, tro – som ikke nødvendigvis er ’villige’ til at følge med coaching-forløbets mål. I særdeleshed ikke, hvis den livsfase, vi er i lige nu, er præget af fundamental forvirring, krise, rodløshed.

Derfor har nogen mennesker brug for et længerevarende forløb – et forløb, der fokuserer på dyb selv- og symbolforståelse, og som over tid skaber grundlæggende forandring gennem bevidsthed. Det er det, der er Jung analysens formål: bevidsthed – og derigennem mere ’hele’ mennesker.